Høstmarked her

3 September 201610:00 - 16:00
Over hele landet byder økologiske gårde den kommende weekend indenfor. En tradition gennem mange år - sidste år var over 60.000 danskere på besøg.
 Høkildegård har været vært siden 2008 og vi synes, det er nogle rigtig hyggelige dage, hvor vi nyder at vise vores gård og dyr frem.
 Kom og se vores frilandsgrise (som er frie men ikke øko...) og vores økologiske kødkvæg, får og geder. Der bor også høns af 7 forskellige racer, hund, katte og et marsvin på gården.
 Der er plads til leg i halm og have - og vi kører også en tur med traktor og vogn.
 Thomas viser rundt kl. 11, 13 og 15. 
 I caféen serveres vores populære grillmedister, æbleflæsk, boller, kage, is og kolde og varme drikke.
 Landhandlen er naturligvis også åben - og her findes alskens udskæringer på frost fra vores egne dyr. 
 Vi har også besøg af 2 lokale virksomheder ,der sælger økologiske produkter; henholdsvis GO GOTS (unikke kjoler) og ØKOLOGISK VINIMPORT. Der kan kigges, snakkes - og smages!
 Vi glæder os til at se jer.
 Åbent både lørdag og søndag kl. 10-16.



Høkildegård Landhandel v/ Lise Rasmussen · Åmarksvej 46 · 5762 Vester Skerninge

Mobil +45 2758 5847 · post@hoekildegaard.dk